Singlelivsstil er i vækst
Af: Redaktionen
Selvom mange singler nyder en tilværelse fyldt med ’frihed’, er der alligevel også tusindvis af mennesker, der forsøger at forlade den via dating på nettet.
Flere og flere danskerne lever alene. Vi vil nemlig hellere realisere egne mål og drømme end at skulle leve i et parforhold fyldt med middelmådige kompromisser. Det er vores egen lykke og den personlige frihed, der betyder mest. Og derfor vinder singlekulturen indpas overalt i disse år. Men selvom det er blevet mere almindeligt at leve som single i Danmark i forhold til tidligere, søger mange mennesker kærligheden over nettet. For de fleste singler ved godt, at tosomheden kan være rar – når bare det er med den rigtige.
En nation af kræsenpinde?
De singler, som beslutter at finde en kæreste via online dating, ved som regel, hvad de søger i en kæreste. De anvender et site, der er målrettet en bestemt type brugere, så de på den måde undgår at ’spilde tid’ på mislykkedes dates og måske kan realisere drømmen om at finde ’den rigtige’. Online dating er derfor perfekt til den moderne singlemand eller –kvinde, fordi han eller hun slipper for at gå på kompromis med sine ønsker for en kommende partner.
Det store udbud inden for dating-portaler på nettet er ikke kun et udtryk for, at nogle har fundet ud af, at der er penge at tjene på det stigende antal singler i Danmark. Det er også et tegn på den ’kræsenhed’, der hersker i den nuværende singlekultur. Hvis vi skal realisere vores egen lykke, er det nemlig nødvendigt at finde en ligesindet, der ikke begrænser os i vores daglige liv og som forstår, at karrieren er vigtig. Det skal med andre ord være en person, man kan holde ud at være sammen med på længere sigt.
En tendens i tiden
Når det er blevet mere almindeligt, at singler tillader sig at være kræsne og udvælge en partner over nettet, ligesom de for eksempel udvælger tøj eller mad, er det ikke kun, fordi de har fået muligheden. Nej, det skyldes især førnævnte singlekultur, der fylder mere og mere i vores dagligdag, og som på den eller anden måde signalerer, at det er acceptabelt at satse på selvrealisering. For eksempel er der i de senere år sket en stigning i antallet af kærestepar, der bor hver for sig, og flere og flere kvinder får først børn, når de er et godt stykke oppe i trediverne.
Flere institutioner og virksomheder er endda begyndt at indrette sig efter, at mange vælger selvrealisering frem for familieliv – eller i hvert fald venter med det. Tænk blot på det lokale supermarked, der er begyndt at sælge mindre pakker oksekød til dem, der bor alene, eller det stigende antal fester og rejser, der er målrettet den selvstændige singlemand eller -kvinde. Selv enlige forældre har fået prædikatet singlemor eller –far klistret på sig, og de kan, hvis de er interesserede, møde ligesindede til for eksempel ’single-camping med børn’.
Singlekulturen ser altså ud til at være kommet for blive – og vi vil måske endda se flere initiativer, der tilgodeser det stigende antal singler. For eksempel kunne man forestille sig, at singler får særlige caféer kun for dem – ligesom det er tilfældet for homoseksuelle i dag. Måske det er urealistisk, men i hvert fald er der intet, der tyder på, at singlekulturen er på retur, nærmere tværtimod. Antallet af singler på nettet vil derfor med stor sandsynlighed fortsætte med at stige, fordi behovet for succes i kærlighedslivet er lige så stort som at kunne realisere sig selv.
